
Produktionsmedarbejder
Produktionsmedarbejder – Håndværker/ufaglært
Er du god med dine hænder, har teknisk forståelse og kan lide at skabe noget?
Så har vi en spændende mulighed til dig! Vi søger en dygtig og detaljeorienteret produktionsmedarbejder, der trives med at arbejde praktisk og har glæde ved at se et produkt tage form.
Hos Hans Aa bliver du en del af et erfarent team, hvor vi producerer skræddersyede afdækningsløsninger til bl.a. vindindustrien. Arbejdet er varieret, og du vil opleve, at ingen dage er ens.
Dine arbejdsopgaver:
- Fremstilling af kundetilpassede løsninger i primært presenning
- Opmåling af komponenter hos kunder og efterfølgende tilpasning
- Montering af løsninger
- Løbende kvalitetssikring og optimering af produkter
Hvem er du?
Vi søger en stabil og kvalitetsbevidst medarbejder, der kan lide at bruge sine hænder og tænke kreativt.
Du har teknisk forståelse og er god til at se løsninger og få dem ført ud i livet, resten lærer vi dig!
Vi forventer, at du:
- Er praktisk anlagt og nyder at arbejde med dine hænder
- Har erfaring fra produktion eller håndværk
- Kan læse og forstå tekniske tegninger
- Er løsningsorienteret, kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver
- Har kørekort
- Kan kommunikere på dansk – engelsk er en fordel
- Ikke er bange for at tage fat og trives i en varieret hverdag
Hvad tilbyder vi?
Hos Hans Aa får du en hverdag i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et team, der brænder for at lave holdbare løsninger til kunderne.
Vi tilbyder:
- En fast fuldtidsstilling i en solid virksomhed
- En varieret arbejdsdag, hvor du får mulighed for at arbejde både i produktionen og med opmåling/montage
- Grundig oplæring og introduktion til vores processer, du er ikke alene
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
Om Hans Aa
Hans Aa er en international virksomhed med over 400 medarbejdere fordelt på fire fabrikker i Danmark, Kina og Polen. Vi er markedsledende inden for udvikling og produktion af afdækningsløsninger til vindmølleindustrien. Med 75 års erfaring er vi kendt for vores høje kvalitet, innovation og tætte samarbejde med vores kunder.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning til job@hansaa.com hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi ser frem til at høre fra dig!
